Kilde: Stamtavle over slægten Ravn:

Henrich Chistensen Ravn blev en meget kendt og betydelig mand. Den Alrnindpræst omtaler ham ved hans Død i Kirkebogen som Gaardejer og Lægdsmand og endelig som sin Medhjælper: Hvilken Medjælp han har ydet Præsten. omtales ikke; men den Maade, hvorpaa det nævnes, tyder paa. at Præsten har været taknemlig for Hjælpen.
I Slægten lever der endnu Minder om Henrich Ravns Fromhed og Gudsfrygt. Blandt andet Fortælles der, at han forudsaa sin egen Død. Han havde været i Kolding med et Læs Korn, og da han kom hjem, lagde han Pengene ind i et Skab, idet han sagde til sin Hustru Anne: "Her lægger jeg nu Pengene til min Begravelse." Anne vilde først slaa det hen og svarede: "Da skal Du "ste" da dø først!" Henrich ytrede da: "Ja, det skal jeg jo; men det vil heller ikke vare mange Timer. Vor Mark har jeg nu sagt Farvel til." Nu blev Anne bange og spurgte: "Synes du saa ikke, vi skulde sende bud efter vor Søn Peder *)" "Jo", Svarede han, det kan vi godt, men det nytter vist ikke. -- Inden han kommer, er jeg død." - Og saadan gik det. Da Peder Henrichsen kom til Stede, var hans gamle Far allerede død.        H.C. Christensen.
---------
*) Peder Henrichsen var Aaret før bleven gift og boede paa Petersbjerggaard, Bramdrup

Kilde: Slægten Roed fra Bølling:

... er født 1742 i Bramdrup, Nr. Bramdrup sogn, og han døde den 3. juli 1802 i Dons, Almind sogn, og blev begravet den 9. juli.
    Han blev døbt den 9. december 1742, og faddere var Niels Nissen fra Bramdrup, Niels Murermester fra Kolding, Stephan Ravn fra Bramdrup, Christens hustru Anna Margrethe fra Paaby og sr. Henrik Ravns datter fra Kolding.
    Henrik Christensen Ravn blev gift den 4. juni 1769 i Almind kirke med Anne Pedersdatter
.......
    Henrik Christensen Ravn fik efter svigerfaderens død 1772 overdraget hustruens fødegaard i Dons, en lidt større gaard af hartkorn 5 tdr. 2 fjdkr. 2 alb. I 1794 øgede han gaardens jordtilliggender, idet han da paa en offentlig auktion erhvervede 3 jordparceller paa tilsammen ca. 6 skpr. hartkorn formedelst 490 rdlr. Der var tale om parcellen nr. 11, beliggende nord for Lilballevej, parcellen nr. 13, som var den østre lod af Svinningen, og parcellen nr. 14, vest for Svinningen. Henrik Christensen Ravn drev nu gaarden indtil sin død og ses desuden at have været lægdsmand, ligesom han igennem mange aar var "præstens medhjælper". Der er tale om en slags forløber for de senere menighedsraad, en ordning der indførtes i 1629, hvoraf det fremgaar, at præstens medhjælpere i særlig grad havde til opgave at støtte præsten i hans arbejde for kirketugt. Til dette formaal udvalgtes "nogle af de gudfrygtigste, oprigtigste, ivrigste og bedste sognernænd". Hans sønnesøns søn pastor H.C. Christensen har saaledes ogsaa i "slægten Ravn" fortalt, at oldefaderen var en from og gudfrygtig mand, der i øvrigt forudsaa sin egen død. "Han havde været i Kolding med et læs korn, og da han kom hjem, lagde han pengene ind i et skab, idet han sagde til sin hustru Anne: "Her lægger jeg nu pengene til min begravelse". Anne ville først slaa det hen og svarede: "Da skal du Oste" da dø først!" Henrik ytrede da: "Ja det skal jeg jo; men det vil heller ikke vare mange timer. Vor mark har jeg nu sagt farvel til." Nu blev Anne bange og spurgte: "Synes du saa ikke, vi skulle sende bud efter vor søn Peder?" "Jo", svarede han, "det kan vi godt, men det nytter vist ikke. - Inden han kommer, er jeg død." - Og saadan gik det. Da Peder Henriksen kom til stede, var hans gamle fader allerede død."

    Efter Henrik Christensen Ravns død videredrev enken gaarden i 4 aar, hvorpaa der den 21. december 1806 oprettedes en købekontrakt mellem hende og sønnen Hans, i henhold til hvilken sidstnævnte overtog gaarden med et hartkorn paa 5 tdr. 6 skpr. 2 fjdkr. 1/4 alb. tillige med indbo, besætning og redskaber formedelst en overtagelsessum paa 1.190 rdlr. samt en nærmere bestemt aftægt til moderen. Af den i samme forbindelse udstedte aftægtskontrakt fremgaar det derefter, at Anne Pedersdatter til sin raadighed skulle have et stueværelse med en jernvindkakkelovn og et aabent komfur til selv at lave mad ved. Af gaardens indbo maatte hun paa aftægten medtage bord, bænk og seng samt bl.a. en messinghaandkedel, en kobbertekedel, en mindre kedel, en jerngryde, et bryggerkar, to baljer m. m. Endvidere fik hun et stykke køkkenhave til sin raadighed, og herudover skulle hun i aarlige leverancer af sønnen have 12 skpr. godt tørt rug til fremstilling af brød, 1 td. god bygmalt til ølfremstilling, 1 td. boghvedegryn, 4 skpr. byg til gryn og mel, 1 skp. havregryn, 8 kg. smør og 4 kg. tælle til lys, 32 kg. godt flæsk, 1 fed gaas, 16 læs tørv til ildebrandsel, alt i fornødne klæder "af ulden og linnet" samt 6 rdlr. til mindre udgifter. Af gaardens besætning maatte hun udtage en ko og to faar, som sønnen skulle fodre og græsse for hende, saaledes at hun fik mælken, ulden og de lam, som kom til. Desuden skulle sønnen malke koen for hende, brygge hendes øl og bage hendes brød samt holde en pige til hendes opvartning, hvis hun blev syg eller hvis hun af anden aarsag forlangte det. Endelig var han forpligtet til at befordre sin moder til og fra kirke, til købstad og lignende vederlagsfrit.

    Henrik Christensen Ravn og hustru fik i deres ægteskab syv børn, nemlig: Christen, født 1772, vistnok død inden 20-aars alderen, Peder, født 1774, ejer af Petersbjerggaard ved Kolding, gift med Anne Kirstine Sørensdatter Borleff, seks børn, Jørgen, født 1776, hosekræmmer i København, gift med Maren Pedersdatter, ægteskabet barnløst, Karen, født 1779, død som barn, Hans, født 1781, gaardejer i Dons, Niels, hosekræmmer i København, født 1783, gift med Anne Marie Bunge, en datter, og endelig Christian, gaardejer børn i andet ægteskab.