|
Kilde: Slægten
Roed fra Bølling: Hans Henriksen
(Ravn) er født den 31. maj 1781 i Dons, Almind sogn, og han døde
den 22. juni 1851 samme sted. Han blev døbt
den 3. juni 1781, og faddere var pigerne Kirstine Jensdatter og Ellen Christensdatter
samt gaardmændene Niels Legart og Peder Nielsen Smed, alle fra Dons.
Hans Henriksen (Ravn) blev gift den 22. november 1806 i Almind med Mette Nielsdatter
Grunnet. Efter Mette Nielsdatter Grunnets tidlige
død ses Hans Henriksen (Ravn) den 27. maj 1815 at have indgaaet nyt ægteskab
med Else Marie Pedersdatter. Hun er født den 6. februar 1789 i Herslev
som datter af gaardmand Peder Jensen og hustru Sidsel Nielsdatter, og hun døde
den 1. november 1866 i Dons. Hans Henriksen (Ravn) ses den 21. december 1806 af
moderen at have faaet skøde paa hendes gaard i Dons af hartkorn 5 tdr.
6 skpr. 2 fjdkr. formedelst 1.190 rdlr. samt en nærmere bestemt aftægt
paa livstid til moderen. Ved ommatrikuleringen i
1B44 blev gaardens hartkorn sat væsentligt i vejret til ialt 8 tdr. 3 skpr.
3/4 alb., hvilket var størrelsen ved Hans Henriksen (Ravn)'s død.
Efter Hans Henriksen (Ravn)'s første hustru Mette Nielsdatter Grunnets
død blev der den 26. november 1814 afholdt skifte i boet mellem enkemanden
og døtrene Anne, 5 aar, og Else, 4 aar gammel, for hvem morbrødrene
sognefoged Hans Nielsen Grunnet fra Aagaard i Starup sogn og gaardmand Søren
Nielsen Grunnet i Herslev paatog sig værgemaalet.
Af boets registrering og vurdering fremgaar det, at der var tale om et ret stort
stuehus, indrettet med "den øverste stue", sommerstuen, vinterstuen,
sengekammeret og bryggerset. Af særlige indboeffekter kan nævnes:
et blaamalet egetræsslagbord, vurderet til 2 rdlr., et egetræschatol,
sat til ikke mindre end 40 rdlr., en egetræsdragkiste, 16 rdlr., en blaamaalet
kiste, 3 rdlr., en grønmalet egetræskiste, 5 rdlr., et sort asketræsbord,
et stueur, 10 rdlr., og tre sengesteder med tilhørende sengetøj
bestaaende af vadmelsoverdyner, olmerdugsunderdyner og bolstershovedpuder. Endelig
kan nævnes to jernbilæggerkakkelovne, vurderet til henholdsvis 18
og 11 rdlr., et fyrretræsbord, yderligere nogle stole, en spinderok, et
messingsengebækken, tre messinglysestager, en kobberkaffekedel, en kobberbryggerkedel,
en del tintallerkener og tinfade samt to spejle og et messingstrygejern. Gaardens
besætning omfattede fire heste og en plag, 134 rdlr., otte køer,
170 rdlr., fire kalve og ti faar, 60 rdlr., samt en galt-gris, sat til 8 rdlr.,
medens der af redskaber bl.a. nævnes to vogne med tilbehør, 22 rdlr.,
to arbejdsvogne, 12 rdlr., en plov, to harver og nogle haandredskaber.
Indbo, redskaber og besætning sattes til ialt 700 rdlr., medens selve gaarden
med tilhørende jorder takseredes til 6.500 rdlr., saaledes at boets aktiver
ialt androg 7.200 rdlr. Der var tale om et endog særdeles højt beløb,
og aarsagen hertil var at finde i den omstændighed, at den danske stat aaret
forinden var gaaet bankerot, saaledes at pengenes værdi var lav. Passiverne,
der vel har stammet fra før statsbankerotten, opgjordes da ogsaa blot til
223 rdlr. Alligevel fastholdt enkemanden, at arvemidlerne skulle fordeles ud fra
totalsummen paa 7.200 rdlr., saaledes at dette beløb fordeltes med halvdelen
til ham og 1.800 rdlr. til hver af de to døtre, hvilket beløb dog
skulle blive staaende i boet, indtil døtrene naaede skelsaar og alder eller
blev gift. Herudover skulle hver datter til den tid have en seng med tilhørende
sengetøj, en egetræsdragkiste og frit bryllup samt moderens efterladte
gangklæder til deling. Det skulle senere vise
sig umuligt for Hans Henriksen (Ravn) at udbetale hver af døtrene 1.800
rdlr., for saa sent som i 1830rne repræsenterede gaardens totale værdi
blot ca. 3.500 rdlr. Svigersønnen Christen Simon Andersen ses da ogsaa
paa sin tilkommende hustru Else Hansdatters vegne den 4. februar 1832 at have
udstedt en erklæring vedrørende udredelsen af den arv paa 1.800 rbdlr.,
som hans kæreste havde tilgode. Det hedder heri, at for at dette ikke helt
"skal ruinere hendes Forældre og Søskende, erklærer jeg
herved, at naar min Tilkommende Svigerfader Gaardmand Hans Henrichsen i Dons udbetaler
mig udi juny Termin førstkommende 300 Rbdlr. rs. skriver trehundrede Rigsbankdaler
rede Sølv og til samme Tid meddeler mig Sikkerhed for 500 Rbdlr. rs. skriver
femhundrede Rigsbankdaler rede Sølv, skal jeg meddele lovlig Afkald og
Qvittering...". Det maa formodes at den anden svigersøn har gjort
det samme, saaledes at Hans Henriksen (Ravn) er sluppet med 800 rdlr. til hver
af de to døtre fra første ægteskab.
Af de trykte kilder fremgaar det, at Hans Henriksen (Ravn) næppe var saa
betydelig en personlighed som sine brødre, men at han var en jævn
og støt bondemand, der passede sin bedrift. I 45 aar sad han paa gaarden,
og i hele denne periode gav han sig hverken af med at købe eller sælge
jord. Han var en stille, stræbsom mand, der trods de daarlige tider efter
1812 med aarene opnaaede en vis jævn velstand.
Efter Hans Henriksen (Ravn)'s død ses børn og svigerbørn
den 8. juli 1851 at have udstedt skøde til Hans Henriksen (Ravn)'s søn
af andet ægteskab Christen Hansen paa selve gaarden af hartkorn 8 tdr. 3
skpr. 3/4 alb. Han foretog i de følgende aar en del tilkøb og afstod
i 1881 til sin ældste datter og hendes mand 50 tdr. land, hvorpaa han i
1890 afstod gaarden med godt 8 tdr. Hartkorn til sin søn Henrik Ravn.
I La Cours værk "Danske Gaarde" fra ca. 1910 er gaarden nærmere
omtalt. Det oplyses her, at der var tale om matr.nr. 6 m.fl. af Dons med et hartkorn
paa 8 tdr. 1 skp. 2 5/6 alb. samt et stykke skov af hartkorn 1 fjdkr. 1/3 alb.
Jordarealet var ialt paa 150 tdr. land, hvoraf de 130 tdr. land var ager, medens
der var 10 tdr. land eng, 8 tdr. land skov samt 2 tdr. land have og gaardsplads.
Ejendomsskylden var paa 60.000 kr., og brandforsikringssummen for hovedbygningen
paa 7.240 kr. og for avlsbygningerne paa 16.746 kr., medens besætningen
sattes til 12.950 kr., inventaret til 2.835 kr. og avlen til 7.350 kr. I gennemsnit
avledes 10 fold rug, 15 fold blandsæd og 17 fold havre, og af besætning
nævnes da 30 køer, 20 stykker ungkvæg og kalve, 2 tyre, 6 heste
samt 4 plage og føl, medens der aarligt leveredes ca. 70 fedesvin. Kvægbesætningen
var af rød dansk race, og mælkemængden var ca. 7.000 pund pr.
ko. Af folkehold var der en fodermester, en forkarl, to karle, to piger og i høstperioden
en mand ekstra. Gaardens hovedbygning var opført
1868, beliggende øst-vest, af grundmur med skiffertag og indrettet med
6 værelser. Overfor den laa laden, der fortsattes i en vinkelbygning ud
mod syd. I venstre side af gaarden fandtes hestestalden og overfor denne kostald
og svinestald i en bygning, opført 1900 af grundmur med jernbjælker
og hvælvinger og tækket med tagpap. Denne længe fortsattes ligeledes
i en vinkelbygning ud mod øst, hvori der fandtes en svinestald. Ved hovedbygningens
østlige gavl laa et grundmuret teglhængt bryggers og øst for
kostalden en af bindingsværk opført vognport, medens lade og hestestald
var af grundmur med straatag. Hans Henriksen (Ravn)
fik i sit første ægteskab børnene: 1 Henrich, født
den 3. November 1807, død lille, 2 Anne (ane 3), født den 25. januar
1809, 3 Else, født den 18. september 1810, gift første gang med
Christen Simonsen Andersen, født 1802, og anden gang med Søren Nielsen,
begge ejere af gaarden Frydenslund i Almind, og endelig 4 Henrich, født
den 28. august 1812, død 2 dage gammel. I andet ægteskab fødtes
børnene: 1 Mette Katrine, født den 29. marts 1816, gift med gaardmand
i Dons Hans Nielsen Kring, 2 Peder, født den 20. oktober 1817, gaardmand
i Dons, gift med Maren KOster, 3 Sidsel, født den 7. februar 1819, gift
med gaardmand Rasmus Nielsen, 4 Karen, født 1820, død lille, 5 Henrich,
født 1822, død lille, 6 Christen, født 1823, overtog 1851
fødegaarden, gift med Maren Christiansdatter, 7 Henrich, født 1825,
død lille, 8 Niels, født 1826, gaardmand i Brakker, gift med Ane
Margrethe Pedersdatter, og 9 Henrich Ravn, født 1829, ejer af gaarden Sorgenfri
i Starup sogn, gift med Ane Kirstine Ravn (en slægtning). |