|
Kilde: Slægten
Roed fra Bølling: Vi
ved intet nærmere om Christen Christensen Ravns herkomst. I sin bog om Ravn-slægten
skriver Jens Peter Harbo, at saavel han selv som pastor H.C. Christensen og lærer
J.J. Ravn alle efter at have undersøgt sagen paa landsarkivet i Viborg
var naaet til den opfattelse, at Christen Christensen Ravn maatte være en
søn af gamle Hans Hansen paa gaard nr. 6 i Bramdrup, medens Harbo nævner,
at en lærer Gunnar Køster i Kolding skal have fremført den
teori, at Christen Christensen Ravn var søn af den Christen Christensen,
der i 1724 ankom til Bramdrup fra Varde. Den sidste paastand skal dog ifølge
Jens Peter Harbos bog være blevet afvist af slægtsforskeren Hofman-Bang.
Ingen af de nævnte herrer havde imidlertid ret, idet det ret klart fremgaar
af arkivalierne, at Christen Christensen Ravn selv var fra Varde. Af
Koldinghus rytterdistrikts protokoller fremgaar det, at han egentlig kom fra Varde
med frihedspas, saaledes at han frit kunne rejse, hvorhen han ville. Indtil september
1719 tjente han som kyrasser i oberst Schubarts regiment (ryttersoldat med bryst-
og ryg harnisk i læder), og han var derpaa i tjeneste hos konsumptionsforpagter
(en slags toldinspektør) Henrik Ravn i Kolding indtil november 1724, da
han søgte rytterdistriktet om at maatte faa fæste paa ryttergaard
nr. 7 i Bramdrup af hartkorn 4 tdr. 2 skpr. 1 fjdkr., hvilken gaard hustruens
stedfader Tue Jepsen indtil da havde været fæster af, men nu "godvilligen
har afstanden". Til gaarden hørte 30 fag bygninger i rimelig god stand
samt en besætning paa 6 heste, 4 køer, 2 ungkreaturer og 10 faar. Christen
Christensen Ravn fik bevilget dette fæste, og rytterdistriktets jordebog
fra 1733 nævner han som fæster, ligesom det oplyses, at den tidligere
fæster var Tue Jepsen. Ganske vist anføres Christen Christensen Ravns
tilnavn ikke i rytterdistriktets protokoller, men fra et dokument, dateret den
17. februar 1757, ved vi, at der er tale om een og samme person. I øvrigt
nævnes det i jordebogen fra 1733, at der til gaarden, matr.nr. 7, endvidere
var et skovareal. Af rytterdistriktets sessionsprotokol
fra 1747 fremgaar derpaa, at Christen Christensen Ravn sammen med Tue Sørensen,
Hans Pedersen og Jørgen Steffensen i Bramdrup da søgte fæste
paa en halv otting jord i Bramdrup, matr.nr. 11, af hartkorn 1 td. 1 skp., som
de ønskede at dele imellem sig, saaledes at hver fik fæste paa en
fjerdepart, nemlig 2 skpr. 1 fjdkr. Dette bevilgedes, og af efterfølgende
dokument fremgaar da ogsaa klart, at Christen Christensen Ravn nu sad paa en gaard
under matr.nr. 7 og 11 med et hartkorn paa 4 tdr. 4 skpr. 2 fjdkr., hvortil kom
et skovareal, skyldsat med et hartkorn paa 1 td. 2 alb. I
1757 valgte Christen Christensen Ravn og hustru at afhænde fæstet
paa gaarden til svigersønnen Lauge Poulsen og gaa paa aftægt her,
og i den anledning ses følgende dokument at være blevet udfærdiget: "Udi
den hellig Trefoldigheds Navn haver jeg underskrevne Christen Christensen Ravn,
der beboer een hans kongelige Majestæt tilhørende ryttergaard i Bramdrup,
skylden de af hartkorn under nr. 7 og 11 ager og eng 4 tdr. 4 skpr. 2 fjdkr. og
skovskyld 1 td. og 2 alb., afstandenmed min hustrue Sidsel Stefensdatters villie
og samtykke, bemelte min i fæste forundte gaard til Lauge Poulsen, nu tienende
i Colding og min daater Karen Christensdaater, som han ægter, og det paa
følgende Conditioner: 1.Nyder
jeg Christen Ravn og hustrue, saalænge vi begge eller en af os lever, det
af mig selv opbygte aftægtshuus bestaaende af 6 fag til beboelse, hvilket
huus Lauge Poulsen eller efterkommere paa gaarden aarlig reparerer og vedligeholder
med tag og klinen, hvorimod samme bliver ham eller efterkommere alene tilhørende
efter vores død.2.Til levnets ophold leverer Lauge Poulsen
mig og hustrue aarlig 3 tdr. tør rug, 2 tdr. got bygmalt, 1 td. boghvedegryn,
2 skpr. havregryn, 1 skp. byggryn, 1 feed svin eller 2 Rdlr., 2 feede gæs
eller 4 mk., til humle, salt og offerpenge 2 rdlr. 4 mk., saa og fornøden
Kaaljord (køkkenhave), samt skaffer os vort brød baget i gaardens
ovn, og skal han eller efterkommere været forpligtet til at levere bemeldte
Kornvahre og Penge i 2 terminer, nemlig til hvert aars Paaske og hvert aars Martinidag,
hver gang det halve, men svinet og gæssene, eller deres værdi, at
levere til hvert aars Martinidag. Ligesaa skal han og være forpligtet til
at befordre foran specificerede kornvahrer til og fra møllen, hvorimod
naar en af os ved døden afgaar, forsvinder og ophører den halve
aftægt.3.Til Ildebrand leverer Lauge Poulsen eller efterkommere
os aarlig 16 forsvarlige læs brændsel, hvilke han bjerger og hjemfører
os. 4.Af gaardens besætning udtager jeg Christen Ravn og
hustrue os en af de bedste kiør, som gaardens beboer skal holde os udødelig;
hvis samme formedelst vanheld og sygdom skulde forulykkes eller død, forskaffer
han os en anden forsvarlig koe i dens sted, ligeledes udtager jeg mig og 4 faar,
af hvilke vi nyder yngel og uld, samme tillige med koen græsses og fodres
lige med gaardens kiør og faar. og efter vores død er gaardens beboere
hjemfalden.5.Af indbohaugen reserverer vi os en seng bestaaende
af 3 dyner, 1 hovedpude, 2 hoveddyner, et par hørlærreds og 2 par
blaargarnslagner, med tilhørende 3 par pudevaar, en kobberkedel af en fjerdings
størrelse, 1 messing kedel, 1 malmgryde samt øvrige Kar til fornøden
brug, der alt efter vores død er gaardens beboer tilhørende.6.Fri
befordring til Kiøbstad eller anden sted forskaffer gaardens beboer os
naar paaæskes, dog ikke i høst og sædetiden.7.Skulle
jeg Christen Ravn eller hustrue ved svaghed blive sengeliggende, lader Lauge Poulsen
og ved tjenestebud os opvarte, der kan handle vores korn og tillave vores mad,
og naar vi ved døden afgaar lader han os skikkelig begrave efter stand
og vilkaar.8.Imod at jeg Lauge Poulsen paa foranstaaende Conditioner
tiltræder gaarden, lover jeg desuden at betale min hustrue Karen Christensdatters
4 Brødre i steden for fædrene og mødrene arv hver 50 rdlr.
hvilke jeg betaler saaledes: Tue og Hans' andel til paaske 1758, men de øvrige
2de Henrik og Peder Christenssønner deres andel bliver hos mig bestaaendes
renteløs, indtil enhver af dem opnaar sit 18de aars alder, da samme strax
udbetales, eller deraf svares rente.At denne Contrakt
af os uryggelig skal holdes haver vi egenhændig underskeven, og venlig ombedet
at medunderskrive med os til vitterlighed. Dons, d. 17. febr. 1757 Christen
Christensen Ravn Lauge
Poulsen Til vitterlighed:Hans Balle H.
Hansen." Christen Christensen
Ravn og Sidsel Stephansdatter fik i deres ægteskab børnene: Stephan,
født 1724, gift 1761 med Anne Nielsdatter, Anne, født 1726, gift
første gang med Hans Hansen i Dons og anden gang med Niels Hansen, Højrup,
Jørgen, født 1730, død lille, Jep, født 1733, død
lille, Karen, født 1735, gift med Lauge Poulsen, Thue, født 1737,
garver og købmand i Ebeltoft, gift med Anne Cathrine Thilkier, Hans, født
1740, Henrik (ane 12), født 1742, Peder, antagelig født ca. 1744,
og Niels, født 1747, død lille. Den ældste søn Stephan
blev i øvrigt farfader til lærredshandler i København Stephan
Christensen Ravn, hvis søn Niels F. Ravn var søofficer og minister
og fader til fyrdirektør og kaptajn Hans Viggo Ravn, født 1857.
Christen Chrisensen Ravns datter Karen blev som nævnt gift med Lauge Poulsen,
der overtog gaarden i Bramdrup, og en sønnesøn af dette ægtepar
ved navn Henrik Christensen Ravn, var kromand og præstegaardsforpagter i
Jelling og fader til politikeren Christen Henrik Ravn (1844-1926), der var medlem
af Folketinget 1879-1895 og igen 1898-1913. Den mulighed
foreligger, at vor Christen Christensen Ravn oprindelig blot har heddet Christen
Christensen, og at han er begyndt at anvende Ravn-navnet efter i 5 aar at have
været i tjeneste hos konsumptionsforpagter Henrik Ravn i Kolding. Denne
mand, der i øvrigt døde 1746, ses at være blevet gift 1707
i Kolding med Mette Kyeds, med hvem han i aarene 1708-1723 fik fem børn. |