Noter : Han blev døbt i Ødsted kirke, der står i kirkebogen, at der blev læst over Hans Buchs søn Ditlev af Rugsted, i nødfald hjemmedøbt, holdt af barnets oldemor i Skærup, faddere var barnets farbroder fra Skærup, Mogens Jørgensen, Bølling, Niels Rasmussens kone i Ammitsbøl, samt Vinter Olesens og Baltzer Ulriksens hustrue i Rugsted. I kirkebogen fremgår det, at fremstillingen i kirken fandt sted 18. søndag efter Trinitatis, og det er søndag, den 21. oktober 1753. I slægtsbogen "Ditlev Hansen Buch" er denne dato anført fejlagtigt som fødselsdatoen. Vi kender altså slet ikke fødselsdatoen, og kirkebogen nævner heller ikke barnets alder ved dåben. Vi ved kun, at barnet er født på et tidligere tidspunkt i 1753. Andre kilder har ikke kunnet bidrage til en yderligere præcisering.
"Ditlev Hansen Buch gennemgik almindelig skolegang, beskæftiget som landbrugsrnedhjælper forskellige steder " ifølge slægtsbogen "Ditlev Hansen Buch". Videre fra slægtsbogen fortælles der om
 |
"... ifølge skøde af 14. marts 1783 overtager han sin svigerfadersgård, der ses udstedt sålydende
skøde: Kiendes jeg underskrevne Jep Iversen, Skanderup By udi Koldinghus Amt, giør herved vitterligt med velberået hu og min
kones samtykke at haver solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger skøder og aldeles afhænder til min tilkommende svigersøn
Ditlev Hansen Buch, Rugsted og min kiære datter Karen Andersdatter i Skanderup og deres arvinger min tilhørende og iboende
ejendomsgaard i Skanderup nr. 14 som skylder af hartkorn ager og eng, 5 tdr. 3 skp og 1 fjdk, samt enemærket Lindholt eller efter
landmålingen nu Skovagger kaldet, med hus, bygning, gård og gårdrum, ager og eng, jord skov, krat oq mark, tofter og hauger, inden
og uden markskiel, intet undtaget, samt nuværende besætning, inden og udendøre, undtagen 2 senge med klæder og 1 ridehest. Alt
ifølge indehavende skøde af 3. august 1767 og 28. januar 1777, og hvorfor mig er betalt, den sum af 2278 Rd,skriver to tusinde,
to hundrede halvfjerdsindstyve og otte Rdl., foruden den til hans kongelige majestæt indestående, halve kjøbesum, 821 Rdl. 5
mark og 4 skil, og i ligemåde hæfter en aftægt på gården som skal blive uforanderligt efterlevet sålænge min moder lever, og
efter hendes dødelige afgang, nyder de samme rettigheder,som mig efter kontrakten kunne tilkomme i arvepart. Så tilstår jeg herved
for mig og mine arvinger ingen ydermere del, ret eller rettighed at have i bemeldte gård og besætning med dets ejendom at have,
men samme skal være og blive som et uigenkaldeligt køb i alle måder, og skal tilhøre bemeldte min svigersøn og datter og deres
arvinger til evindelig arv og ejendom, samt skal hielme og frie, frelse dem samme for hver mands tiltale i alle måder. Men
derimod må de af købte først summen udbetale, den protokollerede gæld, som er 2299 Rdl. 4 mark og 3 skill. Til bekræftelse haver jeg
dette skøde, egenhændigt underskrevet og forseglet og ombedet tvende mænd med mig tilvitterlighed at underskrive og må
protokolleres når forlanges uden varsel dertil gives, Datum, Skanderup, den 14. maj 1783 Jeppe Iversen Til vitterlighed efter
begæring og underskriver J. Wissing og Stephan Jepsen."
|
Slægtsbogen fortæller: "Ditlev Hansen Buch havde Skanderup Nørgaard til sin død,var gennem flere år sognefoged i Skanderup, efter hans død afhænder Karen Andersdatter (From) Skanderup Nørgaard til sønnen Anders Thomsen Buch ifølge følgende ..."
 |
"Underskrevne Karen Andersdatter, enke efter afgangne selvejergårdmand Ditlev Hansen Buch af
Skanderup, tilstår herved for mig og arvinger, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger skøder og aldeles afhænder
til min søn Anders Thomsen Buch, den af mig efter min afdøde mand, derpå havende skøde af 14. maj 1783, tinglæst 10. juni samme år,
ejende og påboende gård udi Skanderup by og sogn, Andst herred, som står for hartkorn ager og eng 10 tdr. 7 skp., 1 fjdk, 1 album og skov
1 fjdk. og 1 alb,med tilhørende ejendomme, herlig heder og rettigheder, byrder og forpligtelser, alt således som jeg
samme eje tog besiddende haver, tillige med gårdens påstående besætning og indbo, aldeles intet undtages, således samme
nu forefindes, alt for den accorderede købesum af 4600 rdl., skriver firetusinde og sex hundrede rigsbankdaler, gode sølv, hvorunder
indbefattes den på gården hæftende pantegæld, som køberen overtager og er forpligtet til at tilsvare, hvori blandt til Hans
Majestæts kasse 821 rdl og4 skill sølv. Og da køberen Anders Thomsen Buch har berigtiget den accorderede købesum, i hvilken
henseende, jeg for mig ellerarvinger aldeles intet videre har at fordre, samt forbundet sig til at opfylde den mig under dags
dato oprettedeaftægtskontrakt, så frakender jeg mig og arvinger al videre lod, del, ret eller rettighed i fremtiden at have
udiforbemeldte samme køber overdragne ejendom, såvel løs somfast levende og livløs, aldeles intet undtages, hvorimodsamme skal
tilhøre ham og arvinger, som en uigenkaldeligkøbt ejendom, hvilken jeg som sådan overensstemmendemed loven er pligtig at
hjemle. Dette af mig udgivne skøde som af mig og lavværge i vidners overværelse er underskrevet, må til tinge læses
ogprotokolleres, når for godt befindes uden kald eller varsel derom at give. Skanderup den 10. juni 1819 Karen Andersdatter med
ført pen som lavværgeNiels SchogaardSøren EriksenTil vitterlighed: Niels Christensen."
|
"Ditlev Hansen Buch" slægtsbogen fortsætter: "I Bogen Skanderup sogn, skrevet af August F. Schmidt fortælles, at der nord for Skanderup Nørgaard findes en lille enligtliggende egeskov, som ikke tør fældes, fordi Skanderup Nørgaard så brænder. Ved nævnte gård færdes en hovedløs hest om natten. Til gården hører en mergelgrav, hvori engang - efter sagnet - blev nedputtet liget af enrøgter, ejeren af Skanderup Nørgaard havde slået ihjel. Først hang liget i mælkebrønden hjemme på gården, men så længe den hang der, var der uro og spøgeri på gården i staldene om natten. Efter en tids forløb, da spøgeriet blev for groft, og liget var svundet ind til et skelet, blev det en nat af ejeren puttet i forbemeldte mergelgrav. Så blev der ro på gården. Slægtsgården Skanderup Nørgaards udseende og opbygning,får vi et ganske godt indtryk af efter ...."
 |
" .. der fortæller, at der den 24. april 1802 iværksættes omtaksationsforretning hos Ditlev Hansen
Buch, Skanderup Nørgaard, der oplyses her, at den tidligere er takseret og forsikret under hovednumret 60 for en sum af 1660 rdl.,
men da den nu befandtes således forandret og forbedret, så får man denne beskrivelse: a) Stuehuset i nord på 18 fag, 13 alen
underdybet, opført af egebindingsværk, murede vægge og stråtag, indrettet til beboelse og har skorsten, takseret til en forsikringsværdi af 800 rdl. b) Et østre hus på 20 fag, 10 alen dybt, af egetræsbindingsværk, murede vægge og stråtag, indrettet
til lade og takseret til 400 rdl. c) Et nordre hus på 22 fag, 10 alen dybt, af egebindingsværk, murede vægge og stråtag, anvendt
til lade, sat til en forsikringssum af 400 rdl. d) Det venstre hus på 24 fag, 9½ alen dybt, opført af egebindingsværk med murede
vægge og stråtag, omforsikret for 400 rdl. e) Et i byen liggende lejehus, på 7 fag, 8½ alen dybt,opført af egebindingsværk med
murede vægge og stråtag og med skorsten indrettet til beboelse og nu omtakseret til 800 rdl. Omtaksationen ialt for 2080
rdl. Bygningerne betegnes forsvarlige imod ildsfare, og man konstaterer, at brandredskaber forefindes. Forretningen er foretaget af
branddirektør J. Andresen,bistået af taksationsmændene Niels Schousen og Jesper Christensen."
|
|