 |
Der står opført, at år 1688 var Mogens Lassen ejer af en gård i Høllund, hvor der årligt udsås 20
skp. rug, 16 skp.byg, 22 skp. havre og 8 skp. boghvede, og indhøster årligt 30 læs hø, og i de tilliggende skove årligt kan føde
2 svin ved olden. Mogens Lassen var den 17. november 1669 på Jerlev Herredsting og vidnede, at han i kraft af sin bestilling som
lægdsmand havde været hos Niels Lauritzsen i Ammitsbøl, og der fået skattepenge udbetalt. Ægteparret Mogens Lassen og hustru Else
Nielsdatter efterlod sig børnene: Niels Mogensen, 30 år, Las Mogensen, 28 år, Poul Mogensen, 26 år, Mads Mogensen, 14 år, Anne
Mogensdatter,17 år og Margrethe Mogensdatter, 10 år. I skiftet, der iværksattes den 14. maj 1700 kan nævnes 6 heste, 8 stude, 9
køer, 2 kvier, 24 gamle får, 13 svin, 4 gæs og 5 bistokke samt en del indbo, gangtøj m.m.
Kilde: slægtsbogen "Ditlev Hansen Buch"
|