 |
Den 12. august 1667 på Holmands herredsting er Hans Hansen på Skærupgaard i dommerens sted på tinget, da sagen angår herredsfoged Just Thomassen på Hvilsbjerggaard. Her fremstår Mogens Nielsen, Vilstrup og Peder Bull, Follerupog vidner, at efter freden var sluttet, og der påny afholdtes herredstin g, da var de vidne til, at nogle folk nedbrød et hus, som stod østen i sal. Jørgen Ravns gård i Velling, og var på 12 fag. De talte med nedbryderne og spurgte dem, hvem der havde betalt dem til det, hvortil de svarede, at det havde herredsfoged Just Thomassen, men iøvrigt var det dem nogle fuldstændige ukendte personer. Endvidere var det dem heller ikke klart, hvor de nedbrudte materialer blev ført hen, videre oplyste de, at der på samme gårds tomt tilbage stod et salshus, et ladehus vesteni gården. Dernæst fremstod Hans Nielsen, klinkhammer og Oluf Jepsen, Velling og vidnede, at efter freds slutning og da herredsting igen blev afholdt, da var de efter sal. Jørgen Ravns søster
Karen Madsdatters begæring gået til nogle folk, som var i færd med at nedbryde et hus, som stod østen i sal. Jørgen Ravns gård i Velling og falbød dem samme hus at nedbryde, hvortil de svarede, at det gjorde de på Just Thomassens befaling, der havde lov til det. Endvidere var det dem vitterligt, at samme Just Thomassen lod fjerne og hjemføre til sig selv et fire fag stort hus, der hørte til sal. Peder Pedersens gård i Velling. Tre andre mænd fra Velling står frem og vidner, at de er overbevist om det samme.
Herefter er herredsfoged Just Thomassen fremme på tinget, der mente, at det var hans uvenner med oberstløjtnant Andreas Wilchen i spidsen, der havde stævnet ham i samme sag, i øvrigt at de to nævnte bøndergårde i Velling lå øde hen længe efter krigen, og de materialer han havde hentet til sin nuværende gårds opbygning havde han købt og tilforhandlet sig af de nu bortdøde beboere, hvad overværende Dannemænd ville kunne bekræfte.
Kilde: Slægtsbogen "Ditlev Hansen Buch"
|