Kilde: Stamtavle over slægten Ravn:

Det staar endnu i det uvisse, hvem der er Christen Ravns Far. I Bramdrup Kirkebog staar der kun Chr. Rafn (eller Raun), og hvor han, f. eks. som Formynder, underskriver sit Navn, skriver han ligeledes selv Chr. Raun. Pastor H. C. Christensen og jeg, der begge har undersøgt Sagen i Viborg, fik den Opfattelse, at han maatte være Søn af gl. Hans Hansen (R.?)) paa Gaard Nr. 6 i Bramdrup. Lærer.J.J.Ravn er vist kommen til samme Resultat. Derimod hævder Lærer Gunnar Køster, Kolding. at han maa være Søn af den Christen Christensen (R.?), der 1724 kommer med Pas fra Varde og overtager Gaard Nr, 7 efter Thue Jepsen, Hr. Køster gaar saa ud fra, at Chr. Christensen har været gift med Thue Jepsens Datter. Thue Ravn, der bliver Købmand i Ebeltoft, er saa deres Søn og opkaldt efter Thue Jepsen, og det er deres Datter Karen, der bliver gift med Lauge Poulsen, der fæster Gaarden 1765. Der har været foretaget forskellige Undersøgelser i Viborg, uden at der er naaet noget bestemt Resultat. Hr. Hofman-Bang skriver dog til Pastor H. C. Christensen : "Efter den foretagne Undersøgelse vik jeg foreløbig hævde, at det ikke er Chr. Christensen, der er Deres Stamfader."

Efter dette maa vi indtil videre lade den Sag henstaa i det uvisse. Men det vilde glæde mig, om det engang maa kunne opklares, hvem der er Slægtens egentlige Stamfar. Før eller senere skulde det ogsaa gerne undersøges, hvorvidt der er nogen Samhørighed mellem nærværende Ravneslægt og de andre Ravneslægter nord og syd for Kolding.

Jeg tænker her på Skærup-Brejning-Ravnene og paa Hejls-Vejstrup-Ravnene (De sønderjydske Ravne, hvoraf mange er faldne i Verdenskrigen, hører - i al Fald for en stor Del - til sidstnævnte.)

Kilde: Slægten Roed fra Bølling:

    Vi ved intet nærmere om Christen Christensen Ravns herkomst. I sin bog om Ravn-slægten skriver Jens Peter Harbo, at saavel han selv som pastor H.C. Christensen og lærer J.J. Ravn alle efter at have undersøgt sagen paa landsarkivet i Viborg var naaet til den opfattelse, at Christen Christensen Ravn maatte være en søn af gamle Hans Hansen paa gaard nr. 6 i Bramdrup, medens Harbo nævner, at en lærer Gunnar Køster i Kolding skal have fremført den teori, at Christen Christensen Ravn var søn af den Christen Christensen, der i 1724 ankom til Bramdrup fra Varde. Den sidste paastand skal dog ifølge Jens Peter Harbos bog være blevet afvist af slægtsforskeren Hofman-Bang. Ingen af de nævnte herrer havde imidlertid ret, idet det ret klart fremgaar af arkivalierne, at Christen Christensen Ravn selv var fra Varde.
    Af Koldinghus rytterdistrikts protokoller fremgaar det, at han egentlig kom fra Varde med frihedspas, saaledes at han frit kunne rejse, hvorhen han ville. Indtil september 1719 tjente han som kyrasser i oberst Schubarts regiment (ryttersoldat med bryst- og ryg harnisk i læder), og han var derpaa i tjeneste hos konsumptionsforpagter (en slags toldinspektør) Henrik Ravn i Kolding indtil november 1724, da han søgte rytterdistriktet om at maatte faa fæste paa ryttergaard nr. 7 i Bramdrup af hartkorn 4 tdr. 2 skpr. 1 fjdkr., hvilken gaard hustruens stedfader Tue Jepsen indtil da havde været fæster af, men nu "godvilligen har afstanden". Til gaarden hørte 30 fag bygninger i rimelig god stand samt en besætning paa 6 heste, 4 køer, 2 ungkreaturer og 10 faar.
    Christen Christensen Ravn fik bevilget dette fæste, og rytterdistriktets jordebog fra 1733 nævner han som fæster, ligesom det oplyses, at den tidligere fæster var Tue Jepsen. Ganske vist anføres Christen Christensen Ravns tilnavn ikke i rytterdistriktets protokoller, men fra et dokument, dateret den 17. februar 1757, ved vi, at der er tale om een og samme person. I øvrigt nævnes det i jordebogen fra 1733, at der til gaarden, matr.nr. 7, endvidere var et skovareal.
    Af rytterdistriktets sessionsprotokol fra 1747 fremgaar derpaa, at Christen Christensen Ravn sammen med Tue Sørensen, Hans Pedersen og Jørgen Steffensen i Bramdrup da søgte fæste paa en halv otting jord i Bramdrup, matr.nr. 11, af hartkorn 1 td. 1 skp., som de ønskede at dele imellem sig, saaledes at hver fik fæste paa en fjerdepart, nemlig 2 skpr. 1 fjdkr. Dette bevilgedes, og af efterfølgende dokument fremgaar da ogsaa klart, at Christen Christensen Ravn nu sad paa en gaard under matr.nr. 7 og 11 med et hartkorn paa 4 tdr. 4 skpr. 2 fjdkr., hvortil kom et skovareal, skyldsat med et hartkorn paa 1 td. 2 alb.
    I 1757 valgte Christen Christensen Ravn og hustru at afhænde fæstet paa gaarden til svigersønnen Lauge Poulsen og gaa paa aftægt her, og i den anledning ses følgende dokument at være blevet udfærdiget:
    "Udi den hellig Trefoldigheds Navn haver jeg underskrevne Christen Christensen Ravn, der beboer een hans kongelige Majestæt tilhørende ryttergaard i Bramdrup, skylden de af hartkorn under nr. 7 og 11 ager og eng 4 tdr. 4 skpr. 2 fjdkr. og skovskyld 1 td. og 2 alb., afstandenmed min hustrue Sidsel Stefensdatters villie og samtykke, bemelte min i fæste forundte gaard til Lauge Poulsen, nu tienende i Colding og min daater Karen Christensdaater, som han ægter, og det paa følgende Conditioner:

At denne Contrakt af os uryggelig skal holdes haver vi egenhændig underskeven, og venlig ombedet at medunderskrive med os til vitterlighed.
Dons, d. 17. febr. 1757
Christen Christensen Ravn          Lauge Poulsen
Til vitterlighed:Hans Balle          H. Hansen."

    Christen Christensen Ravn og Sidsel Stephansdatter fik i deres ægteskab børnene: Stephan, født 1724, gift 1761 med Anne Nielsdatter, Anne, født 1726, gift første gang med Hans Hansen i Dons og anden gang med Niels Hansen, Højrup, Jørgen, født 1730, død lille, Jep, født 1733, død lille, Karen, født 1735, gift med Lauge Poulsen, Thue, født 1737, garver og købmand i Ebeltoft, gift med Anne Cathrine Thilkier, Hans, født 1740, Henrik (ane 12), født 1742, Peder, antagelig født ca. 1744, og Niels, født 1747, død lille. Den ældste søn Stephan blev i øvrigt farfader til lærredshandler i København Stephan Christensen Ravn, hvis søn Niels F. Ravn var søofficer og minister og fader til fyrdirektør og kaptajn Hans Viggo Ravn, født 1857. Christen Chrisensen Ravns datter Karen blev som nævnt gift med Lauge Poulsen, der overtog gaarden i Bramdrup, og en sønnesøn af dette ægtepar ved navn Henrik Christensen Ravn, var kromand og præstegaardsforpagter i Jelling og fader til politikeren Christen Henrik Ravn (1844-1926), der var medlem af Folketinget 1879-1895 og igen 1898-1913.
    Den mulighed foreligger, at vor Christen Christensen Ravn oprindelig blot har heddet Christen Christensen, og at han er begyndt at anvende Ravn-navnet efter i 5 aar at have været i tjeneste hos konsumptionsforpagter Henrik Ravn i Kolding. Denne mand, der i øvrigt døde 1746, ses at være blevet gift 1707 i Kolding med Mette Kyeds, med hvem han i aarene 1708-1723 fik fem børn.