Kilde: Øster Horne Herred:

1554 er Præsten her Niels Buck, han kaldes »Præst til Ølgod Kirke og Kapellan i Vejle«. Han fik dette Aar, Søndag efter St.Laurenti, Kristian III's Stadfæstelse paa et Brev fra 1500, der gengav Lavhævdsbrevet fra 1496. 1556 var her en Kapellan Niels Pedersen, som Hans Tavsen kom i Strid med under en Visitats. Om Optrinet mellem den store Reformator og Kapellanen fa ar vi Oplysninger af et Tingsvidne, Hans Tavsen tog paa øster Herreds Ting 4. Maj 1556, heraf ser vi, at »hæderlig Mand, Mester Hans Tavsen« paa Torstrup Kirkegaard »havde ad spurgt den Mand Povl Lavsen i Byllund, som kom gangendes udi Ølgod Præstegaard med Hr. Niels Persen, som' før var Kapellan der sammesteds. . . , om han saa eller fornam, det (at) forne Mester Hans Tavsen enten slog eller haardrog Hr. Niels Pedersen udi nogen Maade. Dertil svarede forne Povl Lavsen hannem og sagde, at Mester Hans han hverken slog eller haardrog hannem udi nogen Maade, men skød hannem fra sig med sin Haand tre eller fire Gange og bad Povl Lavsen, det hannem skulde skille hannem ved forne Hr. Niels Pedersen.« Præsten Niels Griis i Torstrup vidnede det samme om Tildragelsen.

Selvfølgelig fik denne Kapellan ikke Embedet. Det blev en anden, nemlig Søren Jensen Buch, der blev kaldet 1556. Torsdag før St. Mikkelsdag 1562 tog han Lavhævd paa Annekspræstegaarden. Det gik til paa den Maade, at han stod »udi Strellev Præstegaard i Mosbøl, som Chr. Lassen nu udi bor, og gjorde sin Lov og Lavhævd med Præstemænd og gode Selvejere, Bønder og Danemænd og indvorde samme Præstegaard med den Toft og Havegaard, som der nu tilfindes østen og vesten for hans Gaard, og undtog han hver Mands Stuf, ensom og afstenet Jord. som de kunde have udi deres Mark med Rette, og indvorde han følgende Enge neden for Gosmidt, hos Hofbek, Lidel Hofbek, i Turskier, i Tranbæk, ved Aa, ved Brempell Vad, i Sønderkier og Meling Skifte, Anneksgaarden havde hver 3. Græs over al Mosbøl Mark udi Forte og Fællig og al Gribsjord«. Fra Arilds Tid bestod Mosbøl By af 3 Gaarde. Senere forgreb de Strellevsognere sig atter paa Anneksgaardens Grund, idet nogle Mænd i Strelle~ og Adsbøl havde indelukket et Stykke af Mosbøl Bys Mark, som før havde hørt til Byens Forte og Fægang. Mads Nielsen til østergaard forsvarede Bønderne. Han ejede den ene Gaard i Mosbøl og paastod, at det indhegnede var dens Jord. Han maa formodentlig ogsaa have ejet Gaardene i Strellev og Adsbøl og saa have overdraget Jorden til disse. Saa han er nok den egentlige Bagmand og i det hele taget en Mand, der ikke tog det saa nøje med Lov og Ret. Det bevistes da ogsaa, at Jorden havde ligget »under Hov og Horn« til menige Byens fælles Forte (Græsgang) i 70 Aar. Mads Nielsen tabte Sagen, da han hverken »ved gamle Breve eller levende Mænds Røst« havde godtgjort Bøndernes Særret til Jorden.

Antagelig som Kirkeværge lod Hr. Søren gøre en ny Altertavle, Kalk og Disk til Kirken. Paa sit Epitafium er han fremstillet med Alvor og Djærvhed i Ansigtets kraftige Træk og med sine afdøde Hustruer og deres 17 Børn. En Søn blev Præst i Borbjerg, en Datter gift med Præsten i Ø. Velling, en Søn, Mag. Jens S. Ølgod (Zythagotus), var en Tid udenlands som Hovmester for unge Adelsmænd og forlenet med Sneum Kongetiende til sine Studeringer. Man har ment, han var identisk med Hr. Sørens Eftermand, hvilket næppe er rigtigt, da Mag. Jens var død før 1/6 1608.