Roedsminde
Dokumentation

Retur / Return

Den første gang, jeg finder "Roedsminde" omtalt, er i forbindelse med min tiptipoldefarfar, Hans Jensen Roed, der levede i årene 1802 til 1870.

Læs fra side 86 i bogen "Slægten Ravn" 

Jeg har været usikker på, om der fandtes oplysninger om gården fra før Hans Jensen Roed's tid, og jeg manglede stadig at finde en slægtsbog om slægten Roed. Men så fik jeg pludselig hjælp fra en uventet kant. Som det står beskrevet nedenfor i afsnittet "Efter slægtens tid på Roedsminde", fik jeg et brev fra Jørgen Warming, der blandt andet henviser til bogen "Slægten Roed fra Bølling (Egtved sogn)", der "omhandler Hans Jensen Roed, født 1802 og hustru og deres forfædre og efterkommere" (citat fra Jørgen Warmings brev). Bogen har jeg heldigvis nu fået fat på, for det viser sig at være en god idé at kigge i denne slægtsbog, der i flere detaljer kan udbygge historien om "Roedsminde":

"Slægten Roed fra Bølling" 


Jørgen Warming henviser ligeledes til bogen "Egtved sogn" af John Kvist, og med fare for problemer med ophavsretten vover jeg at indsætte en kopi af et afsnit fra denne bog.
"Egtved sogn"s beskrivelse af "Roedsminde"

Læs videre om "Roedsminde"s senere skæbne i
Danske gårde i tekst og billeder - bind 1 1923, s. 291 
hvoraf det også fremgår, at gården fik navnet efter Hans Jensen Roed, og at denne ejede gården indtil 1872, men fra hvornår, står der ikke noget om her. Til gengæld står der i "Egtved sogn" ovenfor, at Hans Jensen Roed ejede "Roedsminde" fra 1826 - og altså i alt 46 år.


Efter slægtens tid på Roedsminde

Som det fremgår af

Danske gårde i tekst og billeder - bind 1 1923, s. 291 
var ejerforholdet efter Hans Jensen Roed følgende:

Fra 1872 - svigersønnen Peter Skousen
Fra 1894 - A. Muchitsch ved ægteskab med enken efter Peter Skousen
Fra 1905 - J.C. Warming (forpagtede fra 1900)

"Roedsminde"s ejere var eller havde forbindelse til Roed-efterkommere indtil 1905. Den sidste ejer i listen ovenfor var 'Gårdejer af "Roedsminde" i Egtved Sogn Jørgen Christian Warming', som det fremgår af en side på internettet -> klik her. For at få bekræftet dette, efterlyste jeg i den forbindelse en Knud Warming, sønnesøn af Jørgen Christian Warming, og denne efterlysning gav gevinst. Jørgen Warming, der er fætter til Knud Warming, sendte mig et brev, hvorfra de efterfølgende oplysninger stammer.

Fra 1936 - Gunnar Warming, søn af J.C. Warming, efter dennes død.
Fra 1940 - efter en brand i 1939 udstykkes gården og udgår af Warming-familiens eje.

Billeder modtaget fra Jørgen Warming 

Tiden derefter er beskrevet i bogen "Egtved sogn" af John Kvist.

 

Opdateret 06. december 2008