Retur / Return

Egtvedgårds oprindelse:

I bogen "Danske Gaarde II. Samling, 1. Bind" står der på side 497: "Gaarden hørte tidligere under Koldinghus Rytterdistrikt og blev solgt i 1766 af Kong Chr. d. 7., men det vides ikke til hvem.".

Jeg har ikke fundet kilder, der nøjagtigt fortæller om gårdens oprindelsesår.

Egvtedgård ejedes i det 19. århundrede senest af familien Jung fra 1872 indtil 1895, hvor den kom i Buch-familiens eje. En datter af huset, Dori Rasmussen, fortæller om Egtvedgård i denne tid i bogen "Farmor fortæller", og her skal blot refereres til 3 forskellige korte passager.

Side 37: "Paa Rejsen havde Moder faaet at vide, at Fader havde købt 'Egtvedgaard', der laa 2½ Mil vest for Vejle og ligesaa langt nordvest for Kolding. Det skulde altsaa være vort nye hjem - hvor spændende".

Side 43: "Da vi kom til Egtvedgaard 1872, fik vi kørende Post, et lille Enspænderkøretøj fra Kolding, to gange om ugen; nogle Aar efter blev det fordoblet til fire Gange og igen senere til hver Søgnedag - det var store fremskridt".

Side 135-36: " '.... Kaptajnen skal bo her paa Egtvedgaard, da det er den største Gaard', Forskrækket slog jeg Hænderne sammen og forklarede den rare Sognedfoged, at vi havde Huset fuldt af Gæster, saa vi kun havde "Selekammeret" (et Værelse nede ved Køkkengangen, hvor til daglig det pæne Seletøj hang, men i Nødstilfælde kunde indrettes til Gæsteværelse og Seletøjet kom paa Loftet). Men i Selekammeret kunde vi umuligt lægge en Kaptajn af Generalstaben, maaske en Underofficer".

 

Egtvedgård kom i Buch-familiens eje ved Johanne Katrine Steffensen Buch's køb af gården i 1895. Hun var min oldefars, Anders Petersen Buch's stedmor, og hun var på det tidspunkt enke efter Peter Roed Andersen Buch (min tipoldefar), der var død 2 år tidligere. Hvorfra hun fik midlerne til dette køb, har jeg ikke kunnet opspore.

På Egtved Lokalhistoriske Arkiv findes en akvaral (kunstner ukendt), "Egtved By set fra Syd" fra tiden mellem 1892 og 1898 (klik på billedet)

Fire år senere overdrog Johanne Katrine Steffensen Buch gården til sin stedsøn Anders Petersen Buch, min oldefar.

Der findes et billede af Egtved by inklusive Egtvedgård fra tiden omkring år 1900 (kilde: Egtved Lokalhistoriske Arkiv). Hvis du på dette billede kan finde Egtvedgård, kan du klikke derpå og derved se en forstørrelse af gården:

I bogen "Danske Gaarde II. Samling, 1. Bind", som der også refereres til ovenfor, står der videre på side 497: "Egtvedgaard ligger højt paa et Bakkedrag c. 700 M. V. for Egtved By; oprindeligt laa den inde i Byen, men udflyttedes 1911 af den nuværende Ejer midt paa sin Mark".

Ifølge Egtved Lokalhistoriske Arkiv solgte Anders Petersen Buch jorden fra den oprindelige Egtvedgård til "den nuværende Ejer" ovenfor, men selv om gården af navn blev udflyttet, forblev de oprindelige bygninger inde i Egtved. Henad vejen blev dele af bygningerne så skilt fra og solgt, så der den dag i dag kun findes relativt få rester af den oprindelige Egtvedgård.

Dette billede fra Egtved Lokalhistoriske Arkiv, der viser Egtvedgård bagfra, har jeg ikke nogen datering på - og jeg ved heller ikke, hvem børnene på billedet er. Motivet kunne godt ligne noget fra omkring år 1900, men det er som sagt usikkert.

Du kan klikke på billedet til højre (fra 1908) for at se en forstørrelse af det.

I 1931 døde Anders Petersen Buch, og gården (resterne af den oprindelige Egtvedgård) blev overtaget af hans enke (min oldemor), Anna Johanne Jensen Roed. Billedet her viser viser nybygning i 1932 på den del af grunden, der ligger på Vestergade nr. 7. Hele gården dækkede numrene 7 til 13.

Den yngste i børneflokken, Inge Buch, overtog, hvad der nu var tilbage i 1945 efter moderen Anna Johanne Jensen Roed's død i USA året før. Her er så et billede af, hvordan Vestergade 7 - 13 ser ud i marts 2003. Nr. 13 (yderst til højre) er det eneste, der er tilbage af den oprindelige Egtvedgård. Klik på billedet for forstørrelse.

Se flere billeder fra marts 2003.