Min oldemor Ane Jensen Roed blev gift Buch, og for en god ordens skyld vil jeg her kalde hende for Anne Buch, der var navnet, hun selv anvendte. Jeg har længe vidst fra min farmor, at Anne Buch inden 2. verdenskrig rejste til USA for at besøge nogle af sine børn derovre, at hun strandede dér på grund af krigen, og at hun døde derovre i 1944.
Efterhånden finder jeg flere detaljer, der beskriver hendes sidste år, efter hun i marts 1939 forlod hjembyen Egtved i Danmark.
REJSEN TIL USA
Her ser du en kopi fra en side i Register over udvandrere fra 1938, Københavns Politi, 3. Politiinspektorat. Heraf ses, at min oldemor den 8. maj 1939 anmeldte sin afrejse til Københavns Politi, og der står også, at hun via Aalborg nåede til Liverpool, hvorfra hun afsejlede den 12. maj med kurs mod Canada, hvor hendes endelige mål var Minneapolis i USA. Jeg kan se, at skibet må være ankommet til Quebec i Canada inden den 20. maj, hvor hendes immigration fra Canada til USA er registreret.
Af skibsmanifestet (for stort til at vise her) fremgår det, at Anne Buch anførte en person, som hun ville besøge: "Son: ½Ralph Buch, 3408, 31st Ave., Minneapolis, Minn.", men jeg aner ikke, hvad der menes med ”½Ralph”. Hun var 5 fod høj, hvilket svarer til ca. 152-153 cm.
Hun sejlede med dampskibet S/S Athenia, og netop dette skib har lidt af en dramatisk historie. Mindre end fire måneder efter oldemors rejse blev skibet ramt af en torpedo fra en tysk ubåd, kun timer efter England havde erklæret Tyskland krig. Dette var det første britiske tab af et skib i 2. verdenskrig.
Det er heldigt, at min oldemor inden sin afrejse fra Danmark tilsyneladende fik foræret en scrapbog med blanke sider af sin datter Ane Buch. I dag giver den os blandt andet et godt indtryk af Anne Buchs sejlads over atlanterhavet. Det fremgår (også af nedenfor nævnte fødselsdagsmappe), at hun rejste sammen med fru Elizabeth Lundsgaard og dennes datter Ann.
Det ser ud til, at min oldemor efter ankomsten til Quebec rejste et relativt kort stykke vej i Canada, før hun krydsede grænsen til USA ved St. Albans i Vermont. Hendes nøjagtige rute derfra og til Minneapolis kan jeg desværre ikke afdække med de tilgængelige kilder. Det ser dog ud til, at hun ifølge skibsmanifestet undervejs planlagde at rejse igennem Hardin i Iowa.
FORLÆNGET UFRIVILLIGT OPHOLD I USA
Udbruddet af 2. verdenskrig betød, at Anne Buch ikke kunne komme hjem efter besøget hos sin familie i USA. Hun måtte blive i Minneapolis og håbe på mere fredelige tider, men derom mere senere.
For øvrigt fremgår det af folketællingen i november 1940, at min oldemor beholdt sit hjem i ”Egtvedgaard” i Egtved, Danmark. Hun planlagde helt sikkert at vende hjem igen efter sit besøg i USA. I folketællingen, underskrevet af naboen Johanne Hviid, var følgende kommentar tilføjet: ”fraværende i U.S.A.”.
Uheldigvis forhindrede verdenskrigens rasen oldemor fra at vende hjem til Egtved. Derfor ser vi en kort annoncering / hilsen i avisen Social-Demokraten den 12. februar 1941 med ordlyden: "Hilsen og glædelig Jul til alle mine Børn samt anden Slægt og Venner, - Anne Buch, Minneapolis." - Det må på den tid have været utroligt svært at få en meddelelse frem. Denne hilsen har i hvert fald været cirka 2 måneder undervejs.
Anne Buchs ufrivilligt forlængede ophold var sikkert blandt andet hos datteren Kjerstine Buch, nu Christine Buch Pedersen, på adressen 3408 31st Avenue i Minneapolis. Ved krigens udbrud i Europa boede Christine sammen med sin mand Jørgen Emanuel samt børnene Harry og Ella.
Billedet til venstre viser huset, der i dag ligger på adressen, men det kan selvfølgelig godt være nyere end det, der lå der omkring 1940.
En del af opholdet var muligvis også hos sønnen Aage og svigerdatteren Selma, der boede i en anden del af staten Minnesota. Jeg ved, at hun også besøgte sin søn Anders (nu Andrew), der boede i samme område som Christine.
75-ÅRS FØDSELSDAG
Den 20. februar 1941 fyldte Anne Buch 75 år, og selv om det var hendes store ønske at kunne være taget hjem igen, så blev hun behørigt fejret hos familien i USA. Heldigvis efterlader oldemor sig en fødselsdagsmappe med minder fra fødselsdagen foreviget i en samling, som jeg i dag kan bladre i og dermed få indsigt i festlighederne. Du skal dog være opmærksom på, at teksterne i mappen er en blanding af engelsk og (mest) dansk. Se fødselsdagsmappen => Klik her.
Inde i fødselsdagsmappen finder du introduktionssiden som vist til venstre. Det fortæller, at mappen blev oprettet af Anne Buchs børnebørn, Christine Buch Pedersens børn, Harry og Ella. Desværre blev sidstnævnte barn, Harry, skudt ned i sit fly i Frankrig den 18. juni 1944 - kun tre måneder efter sin bedstemors død.
FARVEL TIL MIN OLDEMOR
Anne Buch måtte blive i Minneapolis, hvor hun døde af kræft i maven den 17. marts 1944 på Asbury Hospital. Efterfølgende den 20. marts blev hun kremeret og foreløbig stedt til hvile på Sunset Memorial Park kirkegården. En af underskrifterne på dødsattesten er af Christine (Buch) Pedersen. Hun skrev under på, at de faktuelle personlige oplysninger efter hendes bedste overbevisning var korrekte. I dag kan jeg afsløre, at der må have indsneget sig nogle unøjagtigheder i hendes hukommelse.
Anne Buchs datter Christine har lavet en mindemappe kaldet "In Memoriam", som er bevaret den dag i dag. Her er en kopi af mappen => Klik her. De fleste af de følgende udklip er taget fra "In Memoriam".
Den 20. marts 1944 blev der afholdt en bisættelseshøjtidelighed i Minneapolis. Herefter kunne der den 23. marts 1944 læses følgende artikel i Det Danske Ugeblad [i Minneapolis]:
”Det kom ikke helt uventet da det i Fredags Aftes meddeltes blandt Venner af Emanuel Pedersen paa Fifth Street S. E. at Mrs. Pedersens Moder, Fru Anna Buch var afgaaet ved Døden paa Hospitalet, hvor hun havde opholdt sig i nogle Uger. Hun naaede den høje Alder af 79 Aar og havde i Grunden befundet sig vel paa det forlængede Besøg som hun trods Alderen aflagde hos sine Børn i Amerika og som kom til at vare meget længere end beregnet.
Skønt Fru Anna Buch havde tre Børn her i Minnesota, Andrew, Aage samt Mrs. Emanuel Pedersen, kom kun dog efterhaanden til at længes efter Hjemmet i Danmark, hvor endnu sex andre Børn efterlever hende. I Løbet af de sidste Par Aar havde hun gjort tre Forsøg paa at komme tilbage til sit Fædreland, endda var der Udsigt til at hun kunde flyve over Lissabon; men der kom altid noget i Vejen og Rejsen over Lissabon maatte anses for besværlig paa Grund af Fru Buchs Alder.
Under sit Ophold her vandt den Afdøde sig en stor Vennekreds blandt venlige Landsmænd, som saa i Mandags samledes om Kisten i St. Peders danske Kirke, hvor der blev talt og sunget paa Modersmaalet for een, som saa mange af Minneapolis' Danske var kommen til at holde af. Et stort Væld af Blomster vidnede om den Anseelse som Afdøde og hendes Børn nyder blandt Venner, og Pastor Aaberg talte hjertevarme 0rd ved Baaren. Ingeborg Kirkegaard virkede ved Orgelet og Mr.
Tusen fra St. Paul udførte en Solo ligesom Pastor Herrin fra Hospitalet talte nogle hjertelige Ord.
Omgivet af mange gode danske Venner førtes Liget derpaa til et Krematorium, og den afdøde Kvindes Aske vil efter krigen blive ført til Danmark.”
På grund af krigen tog det et par måneder, før familien i Danmark fik meddelelse om dødsfaldet. Det ser vi blandt andet i dødsannoncen, der for eksempel blev bragt i Vejle Amts Folkeblad den 22. juni 1944:
"I Anledning af Mors Død afholdes en Mindehøjtidelighed i Egtved Kirke Onsdag den 28. juni Kl. 15,30."
Et par dage tidligere bragte samme avis en nekrolog skrevet af min farmor: "Død i Amerika.
Vi har modtaget:
I en Tid som denne indløber der daglig triste Meddelelser til mangt et Hjem om Dødsfald blandt de kære.
Saaledes modtog vi forleden det Budskab, at vor kære lille Mor, Anne Buch, Egtved, fandt sin Død derovre i det fjerne, hvortil hun rejste for fem Aar siden i en Alder af 74 Aar for at besøge tre Børn og for igen at vende tilbage i Iøbet af fire Maaneder, hjem at leve paa Minderne om alt det, hun oplevede derovre i det fremmede; men det fik hun ikke Lov til, skønt det var hendes Ønskers højeste Maal. Hun døde i Marts Maaned - af Lungebetændelse, og først nu - tre Maaneder efter - kommer Meddelelsen derom.
Skønt Mor nu var over 79 Aar, var det vort inderlige Haab. at hun maatte leve saa længe, at Forholdene gjorde det muligt at faa hende hjem til os, saa vi kunde have delt hendes Oplevelser med hende. Vi har nu kun Mindet om en Mor, der har opfostret en stor Børneflok, en ualmindelig flittig og opofrende Mor.
Derovre i Amerika vandt hun sig mange Venner, hvad vi fra den Tid, da vi kunde brevveksle med hinanden, fik mange Beviser paa derovre fra, og vi er taknemlige ved Tanken derom.
Æret være hendes Minde!
Marie Larsen, f. Buch, [min farmor] Grindsted."
Med afslutningen af 2. verdenskrig åbnede der sig en mulighed for at transportere urnen hjem til Egtved i Danmark. Så Christine, hendes mand Jørgen Emanuel og datteren Ella rejste den 20. juli 1946 til Danmark, deltog 11. august i bisættelse nummer 2 fra Egtved Kirke og vendte først hjem igen i oktober måned.