Vi hører nok mest om krigen i 1864, hvor vi tabte Sønderjylland, men der var en tidligere krig, hvor vi faktisk vandt over tyskerne. Nu har jeg fundet en artikel fra en avis, der ikke findes længere, men som på grund af krigen med tyskerne i 1848-1850 havde navnet "Fædrelandet". Læs mere her om træfningen ved Kolding i april 1849.
I 1849 var der en træfning mellem danske og tyske tropper på Koldingegnen. Begivenheden blev beskrevet i avisen Fædrelandet, dateret 12. maj 1849. Jeg har herunder renskrevet den med gotisk skrift trykte artikel, så den bliver lettere tilgængelig for alle, men jeg har dog bibeholdt datidens sprogbrug, grammatik og stavemåde. Nederst her på siden finder du en grafik, hvor du kan klikke dig frem til at se den oprindelige trykte tekst.
Du kan klikke på de understregne stednavne for at se mine bemærkninger dertil. Jeg har forsøgt at lede efter relevans til mit slægtstræ, men mine beskrivelser er dog endnu ikke helt fyldestgørende.
~
Fædrelandet 1849, 10de Aarg., Løverdagen den 12. Mai. Nr. 109. Side 1-2:
- Efter ”Kieler-Corresp." meddele vi følgende Indberetning fra General Bonin over Forpostfægtningen ved Kolding den 20de f. M.: ..Efterat den schlesw .-holst. Armee flere Dage havde staaet, Forposterne ved Taps, Groset, dels i dels Syd for Haderslev, var den lidt efter lidt rykket videre mod Nord og stod den 19de April med sine Forposter en Mil Nord for Christiansfeld, og med den Øvrige Hær mellem denne By og Haderslev.
Samme Dags Eftermiddag recognoscerede den commanderende General den fjendlige Stilling ved Kolding, fandt hans Forposter endnu paa slesvigsk Grund paa det Høidedrag, der begrændser Koldingaa mod Syd, og selve Byen besat af Fjenden med 2-3 Batailloner. Herfra foretog Fjenden forskjellige Gange Recognosceringer med større eller mindre Detachements og foruroligede herved vore Forposter.
Erfaringen fra forrige Aars Felttog havde givet den commanderende General den Overbevisning, at en Stilling i det nordlige Slesvig mellem Haderslev og Koldingaa kun da kan holdes, naar man har sat sig i Besiddelse af Koldingdalen. Den commanderende General holdt det i lige Grad for sin Pligt, at befrie fra Fjenden den sidste Fodsbred af Landet, denne endnu holdt besat. som ikke længere at udsætte Armeen for et længere Ophold i en aaben Stilling, som den, hvori den befandt sig ved Christiansfeld.
Det var disse Grunde, der bevægede ham til om Aftenen, den 19de April, at give Befaling til at angribe Fjenden den følgende Dag. Avantgardebrigadens Commandeur. Oberst Zastrow, fik dette Hverv, og han udførte det med en tapper og erfaren Officiers Energi og Besindighed. Tropperne kastede de fjendlige Forposter fra Bjergskraaningerne tilbage nedad mod Byen. Det 2det Jægercorps og 9de Liniebataillon kæmpede med Heftighed, trængte gjennem Forskandsningerne over Broen ind i Byen og kastede Fjenden efter en næsten 3 Timers Gadekamp ud af samme. Fjenden trak sig tilbage ad Veileveien og indtog en Forpoststilling en Mil Nord for Byen ligeoverfor vore svage Afdelinger. Den commanderende General afbrød her Fægtningen, samlede Tropperne og gjorde i Løbet af denne og den følgende Dag Forberedelser til Koldings Forsvar for at kunne holde den som Brohoved. Tabet var i Forhold til Fægtningens Varighed kun ubetydeligt. Men den brave Lieutenant Hammel af 2det Jægercorps fandt sin Død her og foruden havde vi 30 Mand Døde og Saarede. Blandt de Sidste var ogsaa Oberst Zastrow, der fik en Contusion paa Brystet.
Fjendens Tab var betydeligere, 18 Mand bleve gjorte til Fanger.
Efter Indtagelsen af Kolding maatte det nu i de første Dage vise sig, om Fjenden vilde stille sin Hovedstyrke imod os i Jylland. Efterat han i den første Halvdel af April havde trukket sine Tropper bort fra Als, var det forblevet tvivlsomt, om han havde sat dem over til Fyen eller forenet dem med dem. der hidtil havde staaet i Jylland. Hvis dette Sidste var Tilfældet besluttede den kommanderende General at blive staaende i Stillingen ved Kolding. Men stod kun den under General Ryes Commando værende Troppestyrke paa 8 - 10.000 Mand, som i Felttogets Begyndelse, ligeoverfor ham, saa vilde han forberede en mulig paa høiere Sted befalet videre Fremrykning ved Bygning af flere Broer over Koldingaa.
I dit første Tilfælde havde den kommanderende General bestemt at indtage en Stilling paa Koldingaaes sydlige Dalrand, der med den høire Fløi skulde støtte sig til Kolding, med den venstre ligeover for Nebelaaes Udmunding i Koldingaa til det derværende bedækkede Terrain. Dette Terrain er meget stærkt i sin hele udstrækning og har foruden den ene Bro ved Kolding over Aaen kun 2 Overgange, der ere meget vanskelige at passere, ved Vranderupgaard ligeover for Eistrup og ved Skovdrupgaard. Omtrent en halv Mil Vest for Kolding bliver dette Dalstrøg delt i to Dele ved den fra Vonsyld i en dyb Kløft nedstrømmende Bæk, dog saaledes. at Cummunicationen mellem begge vedligeholdes ved Broerne mellom Skovdrupgaard og Seestmølle. Den ledende Plan var i Tilfælde af fjendligt Angreb paa denne Stilling at modsætte sig Fjendens Overgang over Koldingaae, eller ifald Overgangen alligevel skulde lykkes paa et eller andel Punkt, angribe ham med Overmagt og atter kaste ham tilbage.
For det Første lod den kommanderende General sig nøie med ved lette Forposter af 1ste Brigade eg 4de Jægereorps at lade dc nævnte Overgange over Koldingaa fra Seest og Gjelballe paa Strækningen fra Kolding til ovenfor Dollerup iagttage og respective besætte.
Høiere Befalinger bestemte den commanderende General til endnu at lade de schleswigholsteinske Troppers Hovedstyrke staae paa slesvigsk Grund langs med Grændsen. Kun i Kolding, der ligger paa Koldingaaes venstre Bred, stod Oberst Zastrow med 4 Batailloner af Avantgardebrigaden. Den 1ste Infanteribrigade stod i Vonsyld og Dalby med den 3die Bataillion i Seest og Vranderup osv. Den 2den Infanteribrigade i Øddis og Frørup osv. Reserveartilleriet i Høkkelbjerg og Skoverup. Cavalleribrigaden ved Seest og Hjarup saa nær som mulig ved Avantgarden, for at kunne gøre stærke Recognosceringer i det aabne Terrain Nord for Kolding. Hovedqvarteret var i Vonsyld.
I denne Stilling forblev Armeen den 21 de og 22de. Begge disse Dage foretoges stærke Rekognosceringer paa begge Sider. Den 21de henimod Middag rykkede Fjenden frem paa begge Sider af Vejen fra Alminde indtil Høiden af Bramdrup med 2 Escadroner. en Jægerafdeling og nogle Kanoner, men vendte efter nogle Timers Forløb tilbage ad samme Vei, uden at have foretaget noget Alvorligt. Om Aftenen foretoges fra vor Side en Recognoscering, der viste. at Fjendens Forpostlinie strakte sig fra Raadvad til Eltang. Bramdrup var besat med 1 Bataillon. Den 22de om Formiddagen Kl. 10 viste Fjenden sig atter med 1 Bataillon og 1 Escadron og rykkede mellem Harthe og Eistrup frem mod vor venstre Fløj. Henimod Kl. 2 vendte han atter tilbage efter en let Skjærmydsel med vore Skytter. Disse Recognosceringer mod vor venstre Fløi tydede paa et muligt Angreb paa dette Punct og foranledigede den commanderende General til samme Alten at give 2den Infanteribrigade Befaling til om Morgenen den 23de Kl. 5 at bryde op fra Øddis og tage Cartonnement i Skanderup og Hjarup nærmere ved det Terrain. der skulde forsvares”.
Fortsættelsen af denne Beretning om Træfningen den 23de April troe vi at burde holde tilbage, indtil den danske Overgenerals udførlige Rapport om samme er indkommen og offentliggjort.
