Slægtshjemmeside

© Copyright 2019 - Per Buch Larsen

Slægtshjemmeside

Læs mere

Nyheder

Om hjemmesiden

Efterlysning

Her på min slægtshjemmeside præsenterer jeg alle grene af mit slægtstræ - nogle mere detaljerede end andre. Det er selvfølgelig lettere at udforske et navn som for eksempel Buch end et sen-navn, hvorfor nogle grene kan spores flere hundrede år tilbage, mens andre (foreløbigt) stopper efter kun få årtier. Nogle ældre dele af mit slægtstræ bærer stadig præg af at komme fra et gammelt program til slægtsforskning, men jeg forsøger at rette fejl, så snart jeg finder dem. Lige for tiden fokuserer jeg på Ravn- & Dons-navnene med forgreninger i mit slægtstræ. Slægtstræ opdateret senest 7. juni 2019.

Hele slægtshjemmesiden er blevet sat op fra bunden, men med et nyt og friskere design.

 

Baseret på en kilde, Søren Tofts noter fra Kolding Stadsarkiv, har det været muligt at opdatere oplysninger om min tipoldemor Ane Marie Christensen og hendes aner. Hun var min tipoldefar Peder Roed Andersen Buchs første hustru, og jeg har nu også fået afklaret, at hendes mor ikke hed Ane Kjirstine Frost, men Ane Kjirstine Jeppesdatter ifølge kirkebogen. Jeg lader dog Frost stå i parantes, da navnet vedholdende dukker op i flere kilder, men det må jeg dykke ned i senere.  (23. april 2019)

 

Fra april måned 2019 har jeg overtaget ansvaret for den løbende vedligeholdelse af Buch-puslespillet. Se mere derom på denne henvisning => Klik her.

Min hjemmeside handler primært om slægten Buch - men her finder du også andre slægtsgrene såsom Roed, Ravn, Gejl, Holm, Ausland, Grunnet, Møgelvang og mange andre. Klik på "Mit stamtræ" i menuen til venstre.

 

Jeg er ved at planlægge en side, der skal informere mere i detaljer om, hvordan du får det meste og bedste ud af min hjemmeside. Forslag modtages meget gerne! Kommentarer, forslag eller bidrag til min hjemmeside modtages med glæde. Kontaktinformation er på vej.

 

Engang i fremtiden håber jeg at kunne skrive nogle slægtsfortællinger, der kæder slægten sammen med epoker i Danmarks-historien som f.eks. pesten, reformationen, svenskekrigene, stavnsbåndets ophævelse, krigene 1849 & 1864, udvandringen til USA, depressionen i 20'erne, verdenkrigene i det 20. århundrede m.v. Se Begivenheder. Hjælp modtages meget gerne.

Her efterlyser jeg efterkommere af Anders Petersen Buch og Anna Johanne Jensen Roed. Jeg er selv barnebarn af den andenældste af deres døtre Ane Marie Buch, og jeg søger nu specielt efterkommere af Johanne Buch (gift: Nielsen) og Ane Buch (gift: Gejl).

 

Møgelvang-slægten kender jeg kun nogle få medlemmer af, selv om det var min mormor Jensine Carlsens mors ungpigenavn - Ane Marie Møgelvang. Kan du hjælpe mig? Jeg søger også søskende til min mormor Jensine Carlsen og efterkommere af disse. Nogle hedder da sikkert Carlsen nu. Min mormors far hed Jens Carlsen.

 

Jeg efterlyser slægtsoplysninger og slægtsbøger.

Skanderup Nørgaard

Per Buch Larsens slægtshjemmeside